AaB League of Legends Sort vinder DGI-Landsmesterskabet 2018!

Af |2018-05-07T20:32:16+00:0028. april 2018|Esport, Foreningen, League of Legends|

Drengene fra League of Legends Elite Sort gik ubesejret gennem DGI-Landsfinalerne i Esbjerg Musikhus. 

I dag var vores drenge fra League of Legends elite sort taget afsted til Esbjerg Musikhus for at deltage i DGI-Landsmesterskabet i esport.

Der var 3 andre hold der havde kvalificeret sig til slutspillet, Roskilde EsportTGU Esport og Hillerød eSport.
Vores hold levede i den grad op til favoritrollen, da de også i finalen slog Roskildes hold med overbevisende 2-0.

For første gang i foreningens historie har vi sikret en pokal fra et mesterskab til klubben. Det er vi utrolig stolte over. Godt spillet af drengene og tillykke med sejren!

Med sejren sikrer AaB sig også en plads til Danmarksmesterskabet, som finder sted d. 26 maj i Odense.