Brætspil som træningsredskab

Af |2018-08-26T17:37:23+00:0026. august 2018|League of Legends, Samarbejde|

Brætspil som træningsredskab? Sportschef, Søren Hansen, og hans trænerstab havde til sidste uges Starcade LAN planlagt en lille øvelse for LoL-spillerne på den lokale brætspilscafé.

Da spillerne sidste weekend deltog til Starcade LAN i AKKC, bød det på en lidt anderledes weekend end spillerne normalt er vant til. Sportchef, Søren Hansen, og hans trænerstab havde nemlig planlagt en lille øvelse.

Øvelsen skulle foregå med hjælp fra brætspil. Det vil sige en spændende sammenkobling af analog spil og digitale spil. Søren Hansen og trænerstaben havde forinden en aftale med den lokale brætspil café Aalborg Brætspilscafé.

Small World Spillet “Small World“. Fra venstre Patrick “Berzan” svartzengren, træner Chris “Chrillaz” Lassen , Jonas “Dreamchaser” Andersen og Philip “Misterstreet ” Gade.

Spillerne skulle her afprøve kræfter med brætspil og lære at samarbejde, på en anden måde end, når de spiller League of Legends. Vi har i den forbindelse spurgt Søren Hansen om, hvordan og hvorledes, det hænger sammen med League of Legends.

Hvordan og hvorfor benytter I brætspil i jeres træning?

–  Vi bruger brætspil i vores træning til at øve kommunikation. Vi har udviklet en effektiv øvelse til at forbedre spillernes måde at kommunikere kort og præcist. De kommunikationsevner vi lærer dem ved brætspil kan let overføres til computerspillet.

Hvad får spillerne ud af det?

–  Ved vores brætspilsøvelser har vi mere fokus på at udvikle evner inden for kommunikation og samarbejde. Det er en god måde at komme væk fra computeren og se sine medspillere og modstandere i øjnene imens man spiller. Det sociale element i at sidde sammen og lære hinanden at kende er mindst lige så vigtigt som at lære nye skills i online spil.

Ticket to ride:Europe Spillet “Ticket to ride:Europe“. Fra venstre Mark “Filthy Frank” Nielsen , træner Morten “Kowaqt”
Andersen, Niels “Sørexsen” Sørensen Frederik “Ornemand” Bjerrum

Hvordan kom I på idéen med at benytte brætspil?

–  Mange af vores medlemmer har udfordringer med at kommunikere kort og præcist. Sammen med vores konsulenter fik vi udviklet en øvelse, der indebærer brugen af brætspil, som netop har til formål at øve kort og præcis kommunikation.

Er det noget I vil benytte jer af mere fremover?

–  Vi vil gerne benytte os mere af det i fremtiden . Dette var en pilottest, og jeg er meget tilfreds med den. Der ligger mange muligheder i at træne og øve med andet end brugen af computere som f.eks. brætspil eller forskellige fysiske aktiviteter.

Kombinerer I træningen med andre øvelser?

–  Vi har planer om at føre mere af træningen ud af lokalerne. Her er planerne, at vi skal have teambuilding ude i skoven. Derudover er det planen, at vi får holdene ud at bevæge sig, når de er ude på trænings-anlægget.

Flash Point Spillet “Flash Point“. Fra venstre Frederik “Kjeldzen” Lund, Nikolaj “Quicksie” Bondekraft, Jonathan “Jonsey” Enoksen, træner Søren “Sacraboy” Hansen og bestyrelsesmedlem Lasse “RandomBobby” Kirchhoff.

Hvordan har feedback været fra trænere og spillere efter sessionen?

–  Feedbacken har været generelt positiv. Det var jo en pilottest, så vi har nogle ting, der skal rettes. Spillerne synes, at det var hårdt og udfordrende, og vi har et par trænere, der er ærgerlige over, at deres hold ikke kunne være med.

Efter øvelserne gik vores League of Legends hold tilbage til Starcade, og tog sejren og dermed endnu en pokal hjem til klubben.

Stor tak til Aalborg Brætspilscafé for lån af lokalerne og spil – Husk at besøg deres side her: https://www.facebook.com/aalborgbraetspilscafe/