Hvordan gik det AaB Elite til Dust2dk Power Play?

Smolt-AaB-elitetruppen
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

AaB Elite dystede mod danmarks bedste til dust2dk POWER play ved Hillerød Esport Event d. 10 – 12. Maj, 2019.

Det gik stærkt for drengene i gruppespillet, hvor de placerede 2. plads i gruppe A mod hold som ImmuNe, der tog 1. pladsen. De resterende hold i gruppe A var Ambush, GoldenGitte, Vantage og walkover. AaB Elite gik deraf videre til playoffs, hvor de skulle i ottendedelsfinalen mod VIHARTINDERGULD.

Desværre blev det til et nederlag mod VIHARTINDERGULD i en BO3, hvor VIHARTINDERGULD tog første game 16-5, hvorefter AaB Elite tog anden game 16-8 i et stærkt comeback. Det endte dog i den tredje kamp 16-8 til VIHARTINDERGULD, og AaB Elite er derfor ude af turneringen om præmiepuljen på de 62.000 kroner. Finalen i turnering A playoffs bliver Copenhagen Flames mod GoldenGitte kl 22:00, søndag d. 12 maj.

Vi har interviewet Phillip “veStr” Vestergaard Andersen, ingame leader for AaB Elite, om dust2dk POWER play turneringen:

Hvordan var din oplevelse med turneringen?

“Inden vi tog af sted, var vores forventning at vinde en kamp eller to i gruppen og måske kvalificere os til playoffs. Det må siges at være indfriet, og lidt til. Eventet som helhed har forløbet så gnidningsfrit, at jeg ikke har noget at beklage mig over. Setuppet var fedt derude, med en flot scene, store borde, god plads og en god stemning. Feltet var stærkt, og vi vender hjemad med en vished om, at den erfaring, vi tager med herfra, vil styrke os som hold over hele linjen,” svarer Phillip “veStr” Andersen.

Har du en kommentar til dem, derhjemme?

“Der skal selvfølgelig lyde et stort tak til alle i og omkring AaB, der igen og igen støtter op omkring vores rejse mod toppen. Vi ser og hører jer – i gør en forskel,” lyder det fra en yderst taknemmlig Phillip “veStr” Andersen.

Derudover har vi også interviewet Brian Torp, cheftræner for AaB Elite, om dust2dk POWER play turneringen:

Hvordan synes du, det gik til dust2dk POWER play?

“Jeg synes, det gik rigtig fint. Vi kommer videre fra gruppen som 2’er. En gruppe, som var rigtig stærk, så det er vi selvfølgelig tilfredse med. Når det er sagt, så er det ærgerligt vi ikke snupper sejren i ottendedelsfinalen. Vi træffer lidt for mange forkerte beslutninger og mangler lidt mere is i maven,” lyder det fra en tilfreds Brian Torp.

Hvad tager i med videre fra turneringen?

“Det vi tager med videre er erfaringen. Den er vigtig for vores lidt yngre drenge,” svarer Brian Torp.

Der er en tilfreds og taknemmlig tone hos de adspurgte på AaB Elite. De tager nederlaget professionelt og tager erfaringen til hjertet. Vi hos AaB esport rækker en kæmpe tak til vores elitetrup og deres trænere for deres indsats ved dust2dk POWER play.

Næste gang AaB Elite skal til turnering bliver Danmarksmesterskabet 2019, hvor de endnu en gang skal tage tyren ved hornene og prøve kræfter med Danmarks bedste!

Følg med på vores Facebook-side og vores Twitter for at være blandt de første, der hører nærmere om DM 2019 og det seneste nye om vores CS:GO elitetrup, AaB Elite!

Du kan desuden se de fulde resultater fra turneringen ved at klikke her!

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-07T10:04:30+02:00
Go to Top