AAB LAN 2019 – Vinter

Lørdag d. 7. december kl. 09.00 til søndag d. 8. december kl. 12.00

AaB LAN 7

Tilmelding

Man skal tilmelde sig på https://aes.nemtilmeld.dk/14/. Det er GRATIS at deltage, hvis man er frivillig eller fuldt medlem. Det koster 50,- kr., hvis man er ikke-medlem eller Flex-medlem.

Tidsplan

Lørdag den 7. december

09.00
Dørene åbner
11.00
Officiel velkommen og praktisk information – Tilmelding til turneringer starter
11.30-13.00
Frokost (hvis man har købt madbillet)
12.00-16.00
Overwatch 3v3 turnering
16.00-18.30
League of Legends 3v3 turnering
17.00-18.30
Aftensmad (hvis man har købt madbillet)
19.00-01.00 (natten over)
CS:GO 2v2 turnering

Søndag den 8. december

09.00
Morgenvækning + Morgenmad (hvis man har købt madbillet)
11.00
Strømmen slukker
12.00
AaB esport siger tak for denne gang!

Turneringer, konkurrencer og give-aways

Overwatch 3v3 turnering
League of Legends 3v3 turnering
CS:GO 2v2 turnering

Tilmeldingslink til turneringerne kommer til at fremgå, når vi nærmer os eventet. 

Præmier

Til eventet vil der være præmier til de forskellige turneringer og konkurrencer. Disse præmier vil ikke være penge-præmier, og vil for det meste være forskellig slags merchandise. 

Hvor?

Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.
Arrangementet afholdes i Floorball-hallen.

Dato og klokkeslæt?

7. december – 8. december 2019.

Start: 7. december kl. 09.00
Slut: 8. december kl. 12.00

Vi har brug for frivillige!

Vi har brug for frivillige til arrangementet. Vi har brug for hjælp til alt lige fra opstilling/nedtagning af borde, oprydning og vagter. Er du interesseret i at hjælpe, så send en mail til Søren Storck Hansen på hr@aabesport.dk og hør nærmere. Der vil i forbindelse med eventet være lidt mad og drikke til frivillige, og så vil der selvfølgelig være en super fed stemning og godt selskab!

For alle deltagere til AaB esports LAN-events gælder følgende regler.

Generelle regler

  • Deltagelse forudsætter overholdelse af de til enhver tid gældende regler for AaB esport samt dansk og international lovgivning.
  • Regelsæt kan ændres uden foregående varsel og vil efterfølgende blive opdateret på aabesport.dk hurtigt muligt.
  • Alle deltagere skal følge anvisninger fra AaB esports crew.
  • Vi påtager os intet ansvar for evt. tyveri, hærværk eller anden skade på udstyr.
  • Vi påtager os intet ansvar for indholdet på deltagernes computere.
  • Vi forbeholder os retten til at flytte på folk for at plads-optimere.
  • Vi gør opmærksom på, at betalte biletter ikke refunderes – medmindre arrangementet aflyses.
  • Af hensyn til brandregler skal midtergange holdes frie under hele eventet.
  • Hvis gældende regler og/eller anvisninger ikke overholdes forbeholder AaB esport sig retten til, uden varsel, at bortvise personer fra eventet og området uden mulighed for refundering af billet.

Deltagerpladser

  • Deltageren skal kunne have alt udstyr inden for egen plads (90×50 cm).
  • Deltageren må ikke være til gene for sidemænd – oprethold god ro og orden.
  • Der er beregnet ét (1) stk 230V udtag og ét (1) netstik pr. deltager.
  • Medbringelse af evt. ekstraudstyr, f.eks. fysisk spilserver, skal godkendes af crew.
  • Det er ikke tilladt at medbringe eget netværksudstyr, f.eks. switch, router, wifi eller lignende.
  • Det er tilladt at medbringe egen stol, dog påkræves det at medbringe og benytte køreunderlag (uden pigge).
  • Lyd er tilladt, dog ved moderat styrke. Det er crew, der vurderer, hvad moderat styrke er.
  • Udleveret ID skal bæres under hele eventet.
  • Overnatning foregår i de dertil indrettede soveområder.
  • Det er ikke tilladt at medbringe køleskab, tasker, toastjern og lignende, der skal tilsluttes strøm.

Rygning

  • Rygning er strengt forbudt indendørs.
  • Alt rygning foregår udendørs og udenfor matriklen.
  • Dette gælder også ved brug af e-cigaretter og lignende.

Alkohol og stoffer

  • AaB esports LAN-event er et alkoholfrit event.
  • Det er strengt forbudt at indtage nogen former for alkohol eller euforiserende stoffer under eventet.
  • Møder man op i påvirket tilstand har crew ret til at nægte adgang til eventet.
  • Dette forbud gælder hele eventets område – hallerne, parkeringsområderne samt det omkringliggende udendørsareal.

Fotografering

  • Der bliver løbende fotograferet under eventet.
  • Det omfatter konkurrencebilleder, stemningsbilleder samt oversigtsbilleder fra hallen.
  • Deltagelse i eventet indebærer underforstået accept af potentielt at kunne finde sig på billederne ift. persondataloven.
  • AaB esport forbeholder sig retten til at offentliggøre disse billeder på foreningens hjemmeside og sociale medier, f.eks. som del af reklame for kommende events.
  • Finder man billeder stødende eller krænkende, bedes man kontakte os på kontakt@aabesport.dk

Diverse

  • Det er ikke tilladt at benytte segboards, løbehjul og andre køretøjer indendørs eller udendørs i forbindelse med indgangen samt andre steder, hvor folk er tæt samlet.
  • AaB esport forbeholder sig retten til at logge al datatrafik på AaB esports netværk jf. gældende lovgivning.
  • Ophæng af skilte, plakater, m.m. er ikke tilladt uden skiftlig tilladelse.

Huskeliste til LAN-deltagere

Sørg for, at dine spil er installerede og fuldt opdaterede, når du ankommer. Så kan du nemlig komme igang med at spille hurtigst muligt og skal ikke vente på, at en eller flere opdateringer bliver færdige. Er du afsted med nogle kammerater, så aftal på forhånd, hvilke spil i vil spille. Hermed undgår i mest mulig ventetid og kan koncentrere jer om at have det sjovt.
Skal du til LAN, så er der en række ting, som du skal huske at have med. Listen her er vejledende, men burde dække de flestes behov.
  • Billet (tilmeldingsbekræftelsen, som du modtager på e-mail).
  • Gyldig ID.
  • Et ekstra tæppe, da der kan blive køligt i hallen om natten.
  • Computer.
  • Skærm.
  • Mus og musemåtte.
  • Tastatur.
  • Headset.
  • Relevante kabler (strøm, skærmkabler, etc).
  • Stikdåse.
  • Netkabel (min. 10 meter langt).
  • Sovepose + liggeunderlag.
  • Toiletsager (tandbørste, tandpaste, deodorant, etc).
  • Behageligt tøj og sko.
  • Lommepenge til mad og drikke.
  • Godt humør! 🙂

Er du forælder? Her er noget mere information om eventet til dig!

Når man kommer til LAN hos AaB esport, kan man forvente en sjov og hyggelig weekend med kammerater og ligesindede. Hvad enten man vil konkurrere i forskellige computerspil, møde nye venner eller blot have det sjovt, er der plads til alle.
Nogle har været til massevis af LAN, store som små. For andre er det måske først gang, man skal afsted. Derfor har vi lavet denne side, så i som forældre kan læse nærmere omkring eventet og kan være trygge ved at sende jeres børn afsted.
OBS: Der kan blive køligt i hallen om natten, så husk at sende dit barn afsted med et ekstra tæppe!

Crew

Der vil altid være crew tilstede i hallen, både dag og nat, så der vil til hver en tid være mulighed for at komme i kontakt med en voksen.

Der er indhentet børneattester på alle i crew.

Forplejning

Der er under LAN-eventet mulighed for at købe mad og drikkevarer. Enten i cafeteriet eller i vores kiosk til rimelige priser. Derudover kan man ved tilmelding tilkøbe madbillet for 150 kr. Her er frokost lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag inkluderet. 

Alkoholpolitik

Vi afholder et alkoholfrit event. Det gælder i både selve hallen og på parkeringspladsen. Det er ikke tilladt at møde op i påvirket tilstand. Hvis crew mod forventning vurderer, at en person er påvirket, vil vedkommende uden varsel blive bedt om at forlade området med det samme.

Aldersgrænse

Vi har ikke nogen nedre aldersgrænse; I stedet lader vi jer som forældre vurdere, om jeres barn er gammelt nok til at deltage. De fleste af vores deltagere er mellem 14-20 år, men vi ser også yngre, som er afsted med storebror, far eller ældre kammerater.

Vi forventer dog, at barnet er i stand til at tage vare på sig selv, administrere mad, søvn, m.v..

Hvad kan du forvente som forælder?

Når man er til et lan, så er der sjældent faste sengetider, og indtaget af slik, chips og sodavand er nok også højere end normalt. Søvn er sjældent det, man får mest af, så forvent at få nogle trætte børn / unge med hjem.

Om eventet

AaB esport står bag selve eventet. Vi er en esports-forening, som er drevet af frivillige. Vi brænder alle for det, vi laver. Vi holder disse events, fordi vi synes det er sjovt, og vores mål er, at vores deltagere skal have en god og hyggelig weekend

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Så kan du til enhver tid kontakte os på kontakt@aabesport.dk 🙂

Kunne du tænke dig at støtte AaB esport?

Events som AaB-LAN er ikke gratis for os at holde, og vi kan bruge alt den hjælp, vi kan få. Hvis du har lyst, kan du støtte os ved at gøre følgende: