Loading...
/Om AaB esport
Om AaB esport2018-05-21T13:11:15+00:00

Vores historie

AaB esport er en esportsforening midt i hjertet af Nordjylland og er en afdeling under AaB af 1885. Foreningen har til huse på AaBs anlæg i Aalborg øst. Foreningens lokaler er under ombygning og vil rumme stort fællesområde med plads til konsoller og PCer, dedikeret undervisnings- og casting lokaler m.m.

AaB esport er en relativ ny forening som oprindeligt udspringer fra Aalborg esport, der blev stiftet i januar 2016. I marts 2017 indtrådte Aalborg esport under AaB af 1885 og blev dermed til AaB esport.

Foreningen er i kraftig vækst og bygger på nogle solide værdier såsom respekt, ansvarlighed, fællesskab, uddannelse, læring, sportmanship og fairplay.

AaB esport er stærkt forankret i Aalborg, men medlemmerne tæller folk fra hele Nordjylland og er den største esportsforening i Nordjylland, med et solidt bagland i AaB af 1885.

Foreningen består af egen selvstændig bestyrelse og administration, herunder PR, event- og projektledere, spiltrænere, spilmanagers og spilafdelinger i både CS:GO, League of Legends, FIFA m.fl. AaB esport er baseret på frivillige ildsjæle der brænder for det, de laver og hver dag kæmper for at skabe de bedste rammer for medlemmerne.

I takt med at esport vinder større og større accept i Danmark udvikler AaB esport sig tilsvarende hurtigere. Der arbejdes både på den almene accept af esport men også for politisk anerkendelse. Derfor arbejder AaB esport sammen med flere af de store aktører såsom esport Danmark, DGI, Dansk Firmaidræt, EU, m.fl.

AaB esport er medlem af det officielle danske esportsforbund Esport Danmark

Esport Danmark website

Vores værdier

Vores mål og visioner